Hvad skal man overveje, når man skal vælge efterskole?

Når man skal vælge efterskole, er det vigtigt, at man gør op med sig selv, hvad der er vigtigt for en. Det betyder dog ikke, at man skal kende alle sine interesser på forhånd. Men man skal finde ud af, hvilke værdier man synes efterskolen skal have. Kender du ikke dine interesser, kan det være […]

Når man skal vælge efterskole, er det vigtigt, at man gør op med sig selv, hvad der er vigtigt for en. Det betyder dog ikke, at man skal kende alle sine interesser på forhånd. Men man skal finde ud af, hvilke værdier man synes efterskolen skal have. Kender du ikke dine interesser, kan det være en god idé, at vælge en efterskole med mange aktivitetstilbud, så du her også kan finde ud af hvad du godt kan lide. Hvis man f.eks. har gået til gymnastik hele ens liv, vil det være oplagt at vælge en idrætsefterskole, med gymnastik linje. En efterskole med få tilbud, kan være godt for den, der ønsker at være sammen med nogle, der har de samme interesser som en selv, og hvis man ønsker at dygtiggøre sig, inden for den ene aktivitet, så er en efterskole med en specifik linje, måske noget for dig.

Ønsker man diversitet, og at være sammen med mange forskellige mennesker, og man ikke ved, hvad man er god til, så vil en efterskole med mange aktiviteter, være noget for dig. På en efterskole med mange aktiviteter, kan du lære mange ting om dig selv, du finder måske, en aktivitet du rigtig godt kan lide, og lære hvad du er god til. Måske finder du også ud af, at der er aktiviteter, som du ikke kan lide.

Uanset om man vælger en efterskole med en linje, eller om man vælger en efterskole, med mange tilbud, så vil der på alle efterskole være mange aktiviteter, man kan foretage sig. På efterskolerne, er der plads til at være lige den du gerne vil være, og hvis du gerne vil starte på en frisk, og være en ny version af dig selv, så har du muligheden for det her.

Efterskolerne tilbyder at man kan komme forbi, enten på rundvisning eller til åbent hus, her er det vigtigt at man virkelig mærker efter, kan jeg se mig selv her, kan jeg se mig selv spise i spisesalen, rende rundt på gangene osv. Mange oplever at de skal på rundvisning på flere efterskoler, for at finde den rette.

Man skal ikke vælge en efterskole, fordi ens kammerater skal på den samme, man skal vælge en efterskole, hvor man virkelig kan se sig selv, og mærke at det er det rigtige sted. På efterskolen skaber man nye relationer, og oplevelser, og man lærer sig selv bedre at kende, end nogensinde før. Et efterskoleår, er dit år, og du skal bygge det op med oplevelser, aktiviteter og erfaringer.

Du kan på danskeefterskoler.dk, se hvornår de forskellige efterskoler tilbyder rundvisning, du kan også kontakte de udvalgte efterskoler, på deres profiler her på siden. Har du brug for hjælp, til at finde det rette sted for dig, lad os hjælpe dig, du kan skrive til os i chatten, ringe til os, eller sende os en mail.

 

Søg på FindKrisecenter.dk

Følg FindSocialeTilbud.dk